Hjertets afkroge (e-bog)

Normal pris
49,00 kr.
Tilbudspris
49,00 kr.
Normal pris
Kommer snart
Pris pr. stk.
pr. 

Tilføjet til kurv Se kurv eller Fortsæt shopping.

  • Produktbeskrivelse

      Big Point 1

      Hjertets Afkroge er første bog i den nye serie Big Point.

      En advokats opringning får Grace til at rejse til USA, hvor en arv bliver et vendepunkt. Da hun nu ejer hus og penge, kan hun starte et nyt liv for sig selv og sit ufødte barn i Montana. 

      Hun bliver hurtigt en del af den lille afkrog Big Point, hvor indbyggerne modtager hende med åbne arme, og Grace har fundet hjem. 

      Den eneste malurt i bægeret er hendes sure nabo, der mener, at hun ikke har ret til arven. Han ser helst, at hun forsvinder, for kontinentet er ikke stort nok til dem begge. 

      To hvalpe og en hest ændrer livets gang og stiller Grace over for flere valg, men hvad vælger hun? 

      Hjertets Afkroge er en hjertevarm fortælling om at finde sig selv, kærligheden og træffe vigtige valg i livet.

      * Bogen var shortlistet til Mofibo Awards 2023 *

      Prøv bogen: Læseprøve Lydprøve

  • Produktdetaljer

Customer Reviews

Based on 6 reviews
100%
(6)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
C
Cille Østergaard
Boganmeldelse

Boganmeldelse:

Titel: Hjertets Afkroge (Big Point 1)
Forfatter: Forfatter Kis Baadsgaard
Antal sider: 378
Forlag: Sweetheart Ink
Udgivelsesdato: 18-06-2022

Grace er blevet smidt ud af sin nu ex-kæreste og er alene og gravid.
En dag får hun et opkald fra USA omkring, at hun har arvet efter sin bedstemor.
Grace beslutter sig derfor, at rejse til Big Point får at bo.
Her bliver hun taget imod med åbne arme og bliver hurtigt en del af det lille landsbysamfund.
Men... hendes nye nabo Sam er dog det modsatte af de andre indbyggere. Han er sur og gnaven og generelt et stor røvhul!

Sam har ikke noget tilovers for sin nye nabo, Grace.
Selvom hun er Arias barnebarn, falder han ikke for en golddigger.
Men hvad Sam ikke havde forventet var, at Grace langtfra er den fornemme storbypige som han først troede hun var.
Grace viser sig at være en kvinde med et stort hjerte for både mennesker og dyr, ja også for Sam.
Mon de finder ud af det?

En rigtig enemies to lovers fortælling hvor spydige bemærkninger flyver omkring de to hovedpersoner 🤣 og jeg er fan!
Efter længe at have hørt om Kis Baadsgaard, besluttede jeg mig endelig for at læse en af hendes bøger (to fluer med et smæk eftersom jeg så også fik læst en bog fra reolen).
Jeg vandt denne bog i en konkurrence hos Kis og den har længe stået og kigget på mig.
Jeg elskede denne fortælling fra første side.
Grace er en kanon sej hovedperson, som ikke er bange for at sige sin mening og gør alt for dem hun elsker.
Sam er den hotte (men mega sure) nabo og gnisterne er sprængvarme mellem dem.
Deres kærlighed og begær efter hinanden er ikke nem, så finder de mon ud af det...?
Jeg er så klar på at fortsætte i denne serie, den var virkelig skøn.
Masser af enemies to lovers, hundehvalpe (nurrrgh altså! 😍), venskab og sammenhold samt smalltown livet, hvad mere kan man bede om?

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

M
Mor_datter_bogdragerne
Skøn smalltown romance

Det er en virkelig stærk historie, som er super billedeligt beskrevet og hovedpersonerne har en del gemt i bagagen. Men der er god kemi og humor mixet ind og jeg elsker Big point, den er hjertevarm, rørende, nervepirrende, lidt spicy og romantisk. En utrolig skøn small town romance, hvem vil ikke gerne bosætte sig i Big Point, jeg er ihverfald klar.

Meget velskrevet og den kommer under huden på en, det er enemy to lovers/modsætninger der mødes som alligevel har noget til fælles, om ikke at give op og bevare håbet. Dansk feelgood romance som jeg ikke kunne lægge fra mig, den blev lyttet til at starte med, så skiftede jeg til den fysiske bog og jeg slap den ikke før den var slut. Så den er absolut godkendt selv om jeg tudede mig igennem de sidste kapitler.

5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

L
Lene Vind Gregersen
Hjertets afkroge

Hjertets afkroge er en bog der finder sted i et amerikansk lokalsamfund i byen Big Point, hvor alle kender hinanden.
Kis er særdeles god til at beskrive stemning, steder og personer, sådan at man virkelig lever sig ind i hendes bøger.
Jeg er vild med kontrasten mellem Grace’s milde, kærlige/moderlige, omsorgsfulde natur mod Sam’s mørke, sure og rugende sind.
Deres fælles kærlighed for nødstedte dyr viser sig dog at åbne op for en relation imellem dem.
En connection der åbner op for deres hemmeligheder og ender i hedt begær.
Når de kommer til bunds i deres baggrunde, skaber det også plads til at kærligheden mellem dem kan blomstre.
Endnu en succes bog fra Kis Baadsgaard ❤️ Jeg glæder mig meget til at læse nr 2 i denne serie.

T
Tine wacker
Fantastisk smalltown romance

Endnu engang rammer Kis Baadsgaard plet med Hjertets afkroge.

Denne fortælling om Grace og Sam foregår i en lille by Big Point, hvor alt og alle kender hinanden.

Måden som bylivet og omgivelserne beskrives er så levende at man føler hver enkelt karakter som er så godt beskrevet at man kan relatere med den enkelte.

Man får lyst til at besøge byen og spise på den lokale diner og shoppe hos Convenience store.

Beskrivelsen af deres følelser og fortid der udspiller sig mellem Grace og Sam er så fin og ægte beskrevet at man får de mindste detaljer med på vejen, så man har en forståelse for hvad de tænker og føler.

Jeg håber virkelig at denne smalltown romance Big Point bliver fulgt op af 2’er og glæder mig meget til at læse endnu mere fra Kis Baadsgaard.
❤️

D
Dorthe
Hjertets afkroge

Denne gang har Kis virkelig skrevet en tåreperser, medmindre jeg er en tudefjæs. Hold op det er er knaldhamrende god bog, med den yndige stædige Grace og den hardcore røvbanan (og bløde) Sam. De har hver især en uhyggelig forhistorie, som har ødelagt en masse for dem, så det kræver sin mand/kvinde at komme igennem dette og få et nogenlunde normalt liv. Men lillepigen kan høre Sam blød, så han går sin vilje. Men denne bog kræver en pakke kleenex eller to.

E
Elisabet Hansen
Skøn bog.

Så har Kis Baadsgaard gjort det igen. Det tog mig kun 2 dage at læse den.
Velskrevet og med humor og også alvor. Jeg elsker simpelthen hendes skriveform. Jeg glæder mig usigeligt til næste bog i serien.
Det er er en bog man bare må eje.