C.G. Valentin

Forfatter C.G. Valentin

G. Valentin (f.1990) er Carina Valentin Grøntveds forfatternavn. Hun har studeret Skrivekunst på SDU og er i dag fuldtidsforfatter, men arbejder indimellem også som freelanceoversætter- og redaktør.

Carina har digtet historier, så længe hun kan huske, og skrev sit første fulde manuskript som 12-årig.  I 2018  debuterede Carina med sin science fiction-novelle Blue Skye, og hun har efterfølgende udgivet bøger til både voksne, unge og børn. 

Hun har altid boet på landet og befinder sig allerbedst tættest på naturen. Hun elsker romance og kærlighed med alle dets mange facetter. Særligt small town romance, romantasy og historisk romance ligger hendes hjerte nært. 

Derudover forsøger hun også ofte at væve repræsentation for psykisk sårbarhed ind i sine historier samt sætte ord på de ting, der er svære at tale om.

G. Valentin står også bag den anmelderroste og prisvindende fantasy-trilogi Dragernes Æra.

Carina bor selv i en lille landsby på Vestsjælland sammen med sin mand og to børn. Hun har skoven i baghaven og bugtende marker samt græssende køer og heste i “forhaven” og området omkring. 

Det er blandt andet her, hun også har fundet inspiration til Dianekær.

Facebook: C. G. Valentin - Forfatter
Instagram: c.g.valentin

 

Læs mere her:

Romance i en provinsby
Romance i en provinsby
Interview med forfatter C.G. Valentin om udgivelsen af Et øjeblik med dig Vi har sat den anmelderroste forfatter C.G....
Læs mere